CHANGE LAYOUT
  • leftlayout
  • rightlayout
SET FONT SIZE
  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Kontrollpanel

FlightSim.se

Test av Captain Sim B737-200

Skicka sidan Skriv ut PDF

Raymond Andersen har flugit Captain Sims Boeing 737-200 och här är hans tankar kring tillägget! 

 

 

Information

Utvecklare: Captain Sim
Distributör: Captain Sim
Typ: Download





Jeg modtog dette add-on direkte fra Captain Sim. Download gik virkelig hurtigt, og dette også selvom jeg downloadede både Base pack + alle 3 forskellige expansion packs. Jeg vil tro at det maksimalt tog 5-6 minutter så forbindelsen til Captain Sim eller mere præcist deres server, er rigtig god hvilket er super godt når filerne man downloader tit og ofte er ret store.

 

Installationen gik perfekt – det var hurtigt, let og meget brugervenligt. Blot følg den medfølgende guide og den klarer alt for én. Det samme gjorde sig gældende for alle 3 expansion packs. Det tog kun få minutter, så var det hele installeret, aktiveret og klar til brug – som jo er den sjoveste del af en test.

Jeg åbnede FSX for at finde modellerne og for at se om de var placeret korrekt. Det var de – de lå fint placeret under Captain Sim produkterne og jeg så hurtigt at der faktisk var i alt 13 varianter med i denne pakke. Dette var for både Base pack og de 3 expansion packs. Den ene expansion pack er den original B737-100, så man får faktisk både model 100 og model 200 hvilket betyder at man dækker over hele den originale serie af B737’ere. (oversigt kommer efter anmeldelsen)

Hvis man godt kunne tænke sig yderligere varianter, kan man blot logge ind på Captain Sims hjemmeside – der har de et link med mange ekstra varianter som frit kan downloades. (Linket refererer til Avsim biblioteket) Ud over dette er der også inkluderet i denne pakke 4 manualer, der igen frit kan downloades fra Captain Sims hjemmeside. Disse manualer dækker over alt lige fra User Manual og Aircraft and Systems Manual til Normal Procedures Manual og Flight Crew Training Manual. Der er virkeligt gjort en masse ud af at beskrive hvordan og hvorledes hvilket jeg mener er super godt.

Jeg startede med at kigge på flyet udvendigt. Dette er helt sikkert en model af meget høj kvalitet både når man kigger på texture kvalitet, præcision, detaljer, animationer, effekter, lyd og finish. Når man køber dette add-on får man en superb model med ekstremt mange detaljer der alle er super flot lavet og placeret efter hvad jeg kan se – perfekt. Captain Sim har animeret nærmest alt hvad jeg har kunnet komme i tanke om – alt lige fra kontrol flader til spoiler, reverse thrusters, landingsstel, døre og en masse mere. Som ekstra har Captain Sim også animeret jord materiel som fx en bil med læsserampe til fx fragtflys versionen. Alt dette bidrager i høj grad til en forøget realisme og jeg er faktisk helt målløs over den detaljegrad som Captain Sim har leveret med dette add-on.

Tager man så turen ind i flyet finder man fx i fragtflys versionen, et yderst flot lavet lastrum der er delt i både en øvre og nedre del. De textures der er brugt her er også af super god kvalitet og døren er selvfølgelig også animeret her. Super godt – tror faktisk at det er det bedste lastrum jeg længe har set, da dette normalt er noget producenter nedgraderer for at spare tid.

Vælger man i stedet passager udgaven, er hele lastrummet udskiftet med en fuldt ud modeleret kabine af utrolig høj kvalitet. Meget flot lavet med masser af detaljer, rene linier, kvalitets textures og et super flot finish med en kanon dybde. Skifter man så over til 2D cockpittet, som ikke er animeret, finder man nu et program der styrer endnu flere nye features som fx at åbne forskellige lastrumsdøre individuelt og fx at styre jord materiel. Sammen med at dette har Captain Sim også inkluderet ekstra views som man let kan aktivere ved at gå op i Views. Her kan man fx vælge et view som en passager eller et view af understellet under fx landing og mange flere.

Herefter gik jeg ind i det virtuelle cockpit og må nok sige WOW – dette er faktisk også én af de bedste virtuelle cockpits jeg har set. Høj kvalitets textures, utroligt mange animationer, perfekt dybde og et super flot finish. Fx opdagede jeg på throttle kvadranten at når man bruger flapshåndtaget, så laver håndtaget de små steps op og ned når man ændrer på indstillingen – ligesom en rigtig kvadrant gør for at låse håndtaget. Tit og ofte ser man bare at håndtaget flytter sig i en bue enten op eller ned, men dette var helt sikkert noget andet, og dette fortæller mig at Captain Sim virkeligt har gået helt ned i detaljen for at opnå det ypperste med dette add-on.

Cockpittet er lavet så det ser gammelt og brugt ud, hvilket jeg synes er en super god detalje. Flyet er jo et aldrende fly og har været brugt i mange år, og derfor ville det se dumt ud hvis man blot havde lavet et splinternyt cockpit. Normalt når jeg sætter mig i kaptajnens sæde kigger jeg ud til venstre for at se om vingen er modeleret. Det var den selvfølgelig og tilmed også de lys man ser på vingespidserne. Perfekt.

Lyden som Captain Sim har lavet er også super god. Det er helt sikkert af høj kvalitet – klar, ren og meget præcis holdt op imod de youtube videoer jeg fandt med lydsæt på. Man har selvfølgelig lyden fra motorerne med forskellige indstillinger og dertil også reverse thrust lyden, men der er også inkluderet et komplet miljø lydsæt med touchdown lyd, ground roll lyd og faktisk også lyden af hjulene der spinder lige efter man har sluppet asfalten men inden man har taget hjulene op til flight mode. Dette var en kanon overraskelse at høre dette inkluderet – det er ikke mange der har taget det med, og igen en detalje der giver en forøget realisme. Kanon godt.

Kigger vi lidt mere på effekter der er inkluderet, finder vi også en rigtig realistisk udstødningseffekt. Jo mere man gasser op for motorerne, des mere mørk bliver udstødningsrøgen. Dette er også noget jeg mener er meget vigtigt da vi her har med et gammelt fly at gøre, og dengang dette fly blev bygget, tænkte man ikke så meget over at være miljøvenlig, så dette giver endnu et plus efter min mening. Når man flyver FSX standard fly kan man se at vingerne kan bevæge sig i forhold til vindpust og ved fx landing – FSX standarden er ok, men her har Captain Sim igen udbygget det. De har lavet deres egen effekt der er 100% tilpasset til dette fly – effekten her er helt i topklasse og kan kun sige at det er virkelig flot lavet.

Som en tillægs feature har Captain Sim også inkluderet et lille program der kan hjælpe med fx at indlæse yderligere repaints så man ikke behøver at gøre dette på den gamle manuelle metode, men programmet har også en læsse konfiguration samt en konfigurator til placering af passagerer m.m. Det er godt lavet, er meget brugervenligt og bidrager til et forbedret overblik – at inkludere dette program var en god idé og den bidrager til at oplevelsen med dette add-on kommer helt i topklasse.

Min første test flyvning var fra den græske ø Rhodos der ligger i Middelhavet. Jeg startede fra Maritsa Airport (LGRD) og jeg brugte denne flyvning til at blive fortrolig med flyet. Jeg ville lave opstart, taxi, take-off, in flight, decent/approach samt landing ganske enkelt blot for at flyve en hel tur, og derved afprøve hvordan dette fly var at flyve.

Jeg startede med en semi opstart der ikke blev udført efter nogen tjekliste, men jeg fik gang i B737’eren og begyndte taxi. Under taxi-turen til startbanen fik jeg testet generel handling af flyet på jorden, og her må jeg sige at den er super let at taxi med. Den minder selvfølgelig om andre jets i den størrelse og man får hurtigt fornemmelsen af hvornår man skal fx dreje for at holde sig midt på taxivejen.

Da jeg kom ud på startbanen begyndte jeg at spoole op for motorerne og startede på take-off rullet. Her opdagede jeg at selvom dette er et ældre fly, lå den utrolig stabilt på banen og motorerne var væsentlig mere effektive end hvad jeg havde regnet med. Ved V2 løftede jeg næsen, og umiddelbart efter at alle hjul havde forladt banen kunne man høre hjulene der stadigvæk spandt inden de blev løftet op i flight mode. Wow – dette var virkelig super realistisk og det er ikke mange add-ons jeg har prøvet der har denne lydeffekt. Super godt tænkt.

Jeg steg til 15000’ og holdt den på manuel mens jeg tourede øerne under mig. Herefter ville jeg afprøve autopiloten og dette viste sig at være noget af en udfordring. Autopiloten i en B737-200 er ikke som man kender det fra nyere versioner af B737, så det tog mig lidt tid at finde ud af hvordan og hvorledes. Flyet i sig selv er ganske enkelt at flyve og jeg vil mene at simmere på alle niveauer vil kunne flyve dette fly uden de store problemer – selvfølgelig skal der nok en smule tilvending til.

Da jeg havde sat flyet på autopilot begyndte jeg at afprøve de mange ekstra views som Captain Sim har inkluderet i denne model. De er alle super gode og bidrager efter min mening til en forøget realisme og er med til at bringe dette add-on helt i top. Jeg havde meget høje forventninger til dette add-on, og kan kun sige at mine forventninger blev mødt 110%.

Efter at have fløjet i mere end én time påbegyndte jeg min approach til Maritsa Airport (LGRD) – Jeg fløj finalen med en hastighed på 140 knob med fuld flaps og hjulene nede. Dette så ud til at virke fornuftigt og jeg lavede en god blød touchdown uden problemer. Jeg aktiverede reverse thrusters og spoilere og hastigheden gik hurtigt ned uden at jeg overhovedet behøvede at bruge hjulbremserne. Disse blev jeg selvfølgelig nødt til at bruge da jeg taxiede af banen og til parkering ved gaten.

Anden test flyvning var fra Nadi International Airport (NFFN), Fiji. Denne gang ville jeg lave en simuleret flyvning fra Fiji til Tahiti i Fransk Polynesien. Jeg tror at skal man finde de enkelte B737-200 der stadigvæk kunne være i aktiv service, var det nok i denne del af verdenen de var at finde + Jeg elsker dette område af det sydlige Stillehav – der er en sensationel tropisk mystik over disse øer.

Jeg satte denne flyvning op som en passagerflyvning og efter boarding begyndte jeg pushback og taxi til bane i brug. Vejret var sat til fair og tid/sæson var sat til sommertid kl. 11:00 formiddag. Jeg lavede take-off og steg til 34000’ som jeg havde planlagt skulle være min cruise højde. Herefter aktiverede jeg autopiloten og jeg fik nu rig mulighed for at nyde de forskellige views af flyet – her både udvendigt men såsandelig også indvendigt. Damn dette er virkeligt en utrolig flot lavet model med super mange detaljer og animationer – meget imponerende og yderst realistisk.

Turen fra Fiji til Tahiti er forholdsvis lang så jeg snød en smule og satte FSX på ekstra hastighed – Da jeg nåede indenfor rækkevidden til Tahiti påbegyndte jeg en langsom decent, da øerne her er flot lavet og er ren øjencreme når man bruger AeroSofts Tahiti X scenery, så jeg ville nu nyde udsigten og synet af øerne inden landing. Jeg tog en tur rundt om Moorea, der er den ø der ligger tættest på Tahiti, og langsomt gjorde klar til anflyvning med efterfølgende finale til Faa’ International (NTAA).

Da dette fly er let at flyve kunne jeg virkelig nyde hele finalen, som er en af de ting jeg bedst kan lide. Jeg lavede en god udfladning og satte hjulene på asfalten dejlig blødt. Efter landing taxiede jeg til gaten for medium størrelses fly og lavede en modificeret shutdown.

Dette var en superb flyvning hvor jeg nød hvert et minut. At flyve et fly der er så igennem super godt lavet og med så mange detaljer og animationer, bliver svær at overgå og jeg elsker simpelthen dette fly. Så meget realisme finder man ikke i mange add-ons.

Min tredje test flyvning var en flyvning for at se hvordan en B737 var at flyve i forskellige vejrforhold og med forskellige vindretninger. Jeg afprøvede mange forskellige settings, og krydrede det hele op med time settings på hhv. aften, nat, morgen og dag. Selv med vejrforhold thunderstorm med vind sat på severe, havde jeg stadigvæk ikke de helt store problemer med at lave take-off og landing, og hver start og landing var uden at beskadige flyet. Mine settings på FSX er alle 100% realistiske, så det mener jeg er ganske ok.

Når man først bliver dus med dette fly, så ser jeg slet ingen problemer med at flyve det i nærmest hvilket som helst vejrforhold. Ok – hvis vi satte et scenarie op med thunderstorm og 30 knobs sidevind, ville jeg nok mene at man let kunne komme i problemer, men kunne man ændre vindretningen til at være +/- 45 grader for modvind, så ligger man indenfor grænserne og vil ikke have de store problemer. Jeg tror jeg brugte omkring 2 timer bare på dette, og må nok sige at jeg i dag er yderst fortrolig med dette fly. Det flyver virkelig godt, og er en ren fornøjelse hver gang man starter det op.

Dette er helt sikkert det bedste add-on jeg endnu har prøvet fra Captain Sim og jeg kan kun anbefale andre at købe dette produkt. Man får et add-on af ekstrem høj kvalitet hvilket forresten ikke rammer dine frames – i hvert fald ikke af hvad jeg bemærkede, og man bliver helt målløs over hvor mange detaljer, animationer, effekter og realisme man får med i dette add-on.

Jeg siger stor tak til Captain Sim for at have lavet dette flotte gamle klassiske fly til en perfektion i så høj kvalitet som Captain Sim har formået. Jeg kan kun rate dette add-on med karakteren 5/5-stjerner = fuldt hus hvilket er lig med betegnelsen Professional Expert niveau efter Rays Aviation rating skema. Hvis det var muligt ville jeg gerne have givet en højere karakter, da dette add-on virkeligt skiller sig ud fra andre. Det er helt igennem et superb add-on og til dags dato et af de bedste jeg har anmeldt. Derfor giver jeg dette add-on fra Captain Sim, Rays Aviation Gold Award.

Dette fly er jeg helt sikker på at jeg kommer til at bruge mange timer sammen med, og tvivler på at jeg nogensinde vil slette det fra min virtuelle hangar. Det er permanent placeret der. Jeg vil selvfølgelig anbefale andre at købe de tillægspakkerne (expansion packs) som passer til hver enkelts behov – jeg selv er mest af alt til fragt versionen, men det er jo bare mig.

 

 


RAYMOND ANDERSEN

 

Träffar: 1582

Kommentarer (0)

Skriv kommentar

mindre | större
security image
Skriv bokstäverna ovan i textrutan nedanför

busy
Senast uppdaterad ( Måndag, 21 Maj 2012 16:17 )